Langtidsstegt kylling med appelsin og citrontimian

4 personer

1 fersk kylling (cirka 1300 g)
2 appelsiner
1 stort løg
5 mini hvidløg eller 5 store fed
10-15 kviste citrontimian

1 stor stegepose

 

Skyl kyllingen og pil fjer af hvis der sidder nogle tilbage.

Vask appelsinerne grundigt hvis de ikke er økologiske, skær toppen og bunden af og del dem i kvarte.

Pil løg og hvidløg og skær dem i kvarte.

Luk halsåbningen på kyllingen sammen med en kødnål og fyld herefter kyllingen med de forskellige ingredienser til den er fyldt helt ud.

Luk nu den anden ende med en kødnål og kom kyllingen i en stegepose.

Kom resten af fyldet i stegeposen, luk den og læg den i en bradepande.

Sæt kyllingen i ovnen ved 100 grader i 2 timer og 30 minutter - herefter skrues der op på 200 grader og kyllingen får yderligere 30 minutter.

Tag kyllingen ud af ovnen og fjern stegeposen, sæt kyllingen tilbage i ovnen og giv den grill i 10 - 15 minutter til skindet er blevet sprødt.

Parter kyllingen og server den evt. sammen med grøntsager i stegegryde og dip med lime og hvidløg.

 

Tilberedningstid cirka 3 timer og 30 minutter.

Fryseegnet

 

OBS. Der er ingen næringsværdier på denne opskrift da det jo kun er kyllinge kødet der spises, så de vil ikke blive korrekte hvis jeg vejer og taster det.

 

 

 

Kategori: