Sannes leverpostej med kalkunbacon og kartoffel

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
2 store eller 4 små
 
400 g svine lever
200 g kogt kartoffel
200 g revet løg
65 g ansjoser
125 g kalkunbacon
35 g hvidhvedemel
100 g milda fløde 4%

 

Skær leveren i små stykker og stil den i blød i koldt vand i nogle timer, skift gerne vandet undervejs.
Kog kartoflerne og lad dem køle af, de skal være HELT kolde, kog dem evt dagen før.
Pil løget og riv det på et rive jern.
Skær kartoflerne i tern og kalkunbaconen i mindre stykker og kom det sammen med lever, løg og ansjoser op i en foodprocessor.
Kør massen til den har en ønsket konsistens og kom den så over i en skål.
Tilsæt mel og fløde og rør det hele rigtig godt sammen.
Fordel kødmassen i 2 stk 6 dl aluforme, eller i 4 stk 3 dl aluforme.
 
Leverpostejen bages i vandbad i en forvarmet ovn på 175 grader i 40 minutter. Vandet skal være kogende når det sættes i ovnen og gå halvvejs op af aluformens side.
Man behøver ikke bage det hele på en gang, der kan sættes låg på formene med den rå kødmasse og så kan den fryses. Når man så skal bruge tages den ud og tøes op inden bagning.
 
Fryseegnet både rå og bagt.
 
Energi pr. 100 gram
Energi (kcal): 
106
Protein (g): 
11
Kulhydrat (g): 
8.2
Fedt (g): 
2.8
Fiber (g): 
1