Surdej

 
 
1 portion
 
 
2 dl groft rugmel

1 dl hvedemel

3 dl vand
 
 
Det tager lidt tid at lave en surdej, men det er bestemt det hele værd.
 
Kom ingredienserne i en skål og pisk det godt sammen så der ikke er klumper i.

Du skal så bare lade skålen stå udækket fremme på køkkenbordet, så skal de små baktusser nok selv finde den.
 
HUSK at surdejen udvider sig og bobler over hvis ikke skålen er stor nok.


 
Jeg laver en melblanding i en beholder som jeg så bare kan tage af hver dag i stedet for at skulle blande dagligt.
 
Hver morgen kommer du så 1 dl melblanding og 1 dl vand i, og rører godt rundt.
Det bliver du ved med indtil en morgen det bobler lystigt, det plejer at tage fra nogle dage og op til en uge og så er surdejen klar til at blive brugt.
 
Man kan være uheldig at der kommer nogle mikroorganismer som godt nok kan leve i dejen men som smager skidt.
Det kalder vi vildtgær. Hvis den lugter råddent så smid dejen ud og lav en ny.
 
Den må gerne boble op og se klam ud. det betyder ikke noget.
Så længe den lugter af øllebrød, øl, eller lidt eddike agtigt så er der ingen problemer.
 
Det er nemt at holde en surdejen bare smid 1 del vand og 1 del mel i hver, eller hver anden dag.
Så har du også mere surdej når du skal bruge det næste gang.
 
Skal du ikke bruge det i et stykke tid, kan det nemt holde sig i køleskabet med en fodring hver 14. dag.
 
Du kan eksperimentere med forskellige meltyper, men jeg syntes denne blanding er god til både lyse og mørke brød.
 
 
 
 
 
Kategori: 
Energi pr. 100 gram
Energi (kcal): 
121
Protein (g): 
3.2
Kulhydrat (g): 
27
Fedt (g): 
0.72
Fiber (g): 
3.8